Nyhedstrekanten er ikke længere nogen nyhed, men den er ikke desto mindre mere aktuel end nogensinde før. Igennem mange år har journalister brugt trekanten til at opbygge informative artikler, og i dag har den også fundet vej til de digitale formater. Lær alt, hvad der er værd at vide, om nyhedstrekanten her!

Skal du skrive en artikel til et trykt medie? En pressemeddelelse? Eller skal du fremstille digitalt indhold til en nyhedskanal? Så er det bare om at stifte bekendtskab med den evigt aktuelle nyhedstrekant. Den kan nemlig hjælpe dig med at skrive en fængende nyhed til dine læsere.

Det kan være svært at forstå, at nyhedstrekanten stammer fra midten af 1800-tallet. Trekanten har formået at være på mode lige siden, og med de online mediers fremkomst har den fået en helt ny relevans. Derfor er det absolut ikke for sent at stifte bekendtskab med det journalistiske værktøj – tværtimod.

Hvad er nyhedstrekanten?

Nyhedstrekanten har til formål at opbygge en tekst, så den vigtigste information kommer først, og den mindre vigtige kommer herefter. På den måde bliver læseren med det samme fanget og bliver ved med at være det, så lang tid som muligt – forhåbentlig helt til sidste punktum.

Nyhedstrekanten er selvsagt en trekant, men det er en trekant, der vender “med hovedet nedad”. Det vil sige, at spidsen er i bunden, og at trekanten bliver bredere, jo højere du kommer op. Øverst finder du derfor det største og det vigtigste felt, og det er her, du skal starte din nyhed.

Den øverste del af nyhedstrekanten kan vi kalde for “hovedbudskab”, mens det midterste felt er “uddybning”, og det nederste og mindste er “detaljer”. Den mest basale form for nyhedstrekant med tre felter, kunne altså bestå af følgende:

1. Trekantens øverste, største og vigtigste felt. Hovedbudskabet er historiens vigtigste pointe, og den skal serveres med det samme. Det er også den del af artiklen, der skal fylde mest.
2. Hernæst kan hovedbudskabet suppleres med baggrund og kontekst. Denne del kan med fordel fylde en smule mindre end hovedbudskabet, men dog mere end den nederste og mindst vigtige del.
3. Til sidst i artiklen kan du fylde på med detaljer i form af ekstra information eller eventuelt en perspektivering. Det er den mindst vigtige del af teksten, og det kan fungere som en sjov “krølle på halen”.

1. Trekantens øverste, største og vigtigste del: Hovedbudskab

Hovedbudskabet er altså historiens vigtigste pointe, og den skal fange læseren med det samme. Hvis du kan få hovedbudskabet ind allerede i nyhedens overskrift, er du godt i gang med at gøre brug af nyhedstrekanten som et journalistisk virkemiddel.

Hovedbudskabet hjælper læseren med at forstå, hvad teksten handler om, og hvad hovedpointen er – og det hjælper også ham eller hende med at afgøre, hvorvidt nyheden overhovedet er relevant at læse. Derfor er et spændende hovedbudskab, man bare må læse mere om, selvfølgelig en stor fordel.

2. Trekantens midterste og næstvigtigste del: Uddybning

Når du har introduceret dit hovedbudskab, kan du fortsætte artiklen med en uddybning. Her kan du uddybe baggrunden for nyheden, så man forstår konteksten lidt bedre. I denne del kan du med fordel besvare de spørgsmål, som sandsynlighed er opstået hos læserne.

Det kan være spørgsmål som “hvem”, “hvad”, “hvor”, “hvornår”, “hvordan” og “hvorfor”. Hovedbudskabet fungerer således som historiens “hvad”, altså selve nyheden og pointen. Og uddybningen kan så besvare de “hv”-spørgsmål, som relaterer sig til historiens pointe.

3. Trekantens mindste og mindst vigtige del: Detaljer

Nederst, i trekantens spids, finder du feltet “detaljer”. Det er det mindste felt og dermed også det mindst vigtige felt. Her kan du fylde ekstra, og måske sjove, detaljer på historien. Du kan også perspektivere til noget andet og give teksten en sjov krølle på halen.

Dette felt bør fylde mindst i din historie, så den vigtigste information vægtes højst, og den mindre vigtige information vægtes lavest. Det gør det nemt for læseren at overskue teksten og lagre informationen. Samtidig holder du på vedkommendes opmærksomhed så længe som muligt, fordi detaljerne gradvist bliver mindre væsentlige.

Der kan også være flere felter i nyhedstrekanten

Nyhedstrekanten kan inddeles i flere felter, alt efter behov, så vi kunne altså sagtens tilføje flere punkter end de tre mest basale. Skal man fx skrive en meget lang artikel, kan det være en fordel, at trekanten er inddelt i mange felter, så man ved, hvordan man kommer fra A til Z.

Skal man skrive et kortere format, kan det derimod være smart med få felter – fx de tre ovenstående – så man ikke forvirrer sig selv unødigt. Nyhedstrekantens primære formål vil dog altid være det samme: nemlig at prioritere den vigtigste information først, herefter den næstvigtigste og til sidst den mindst vigtige.

Generelt bliver nyhedstrekanten fortolket forskelligt, i den forstand at antallet af felter kan variere, og at de kan kaldes noget forskelligt. Et par andre eksempler på nyhedstrekanter, man kunne bruge i journalistikken, kunne således være (med trekantens vigtigste del øverst, og den mindst vigtige nederst):

1. Konklusion
2. Meget vigtigt
3. Vigtigt
4. Mindre vigtigt
5. Ikke vigtigt
6. Rest

Eller en lidt mindre nyhedstrekant:

1. Nyheden
2. Uddybning
3. Baggrund
4. Detaljer

Hvordan bruges nyhedstrekanten?

Nyhedstrekanten bruges til at bygge den journalistiske tekst op. Opbygningen har til formål at gøre teksten overskuelig for læseren, så hovedpointen fremgår klart og tydeligt. Samtidig vil læseren få essensen med, selvom han eller hun blot læser overskriften eller artiklens første del.

Det betyder, at man kan læse med, så langt man ønsker det og springe fra, hvis man ønsker det – og man vil stadig have fået værdi ud af artiklen. Det vil man, fordi artiklen er opbygget sådan, at de vigtigste informationer kommer først, og de mindre vigtige kommer herefter.

Formuleret på en anden måde opbygges nyheden med en faldende spændingskurve. Det mest spændende kommer først, og hernæst bliver teksten mere detaljeret og mindre fængende. En god tekst forbliver selvfølgelig relevant og interessant hele vejen igennem.

Nyhedstrekanten har følgende vigtige funktioner:

• Den bruges som et redskab til, hvordan man helt lavpraktisk kan bygge den journalistiske tekst op.
• Den bruges som et journalistisk virkemiddel, der gør teksten overskuelig og let at læse for læseren.
• Med nyhedstrekanten fanger du læseren med et fængende hovedbudskab.
• Samtidig holder du på ham eller hende så lang tid som muligt, fordi teksten er opbygget med en faldende spændingskurve.
• Trekanten gør, at læseren vil have fået det vigtigste ud af artiklen, uanset hvor langt vedkommende læser.

Som du kan forstå, bruges nyhedstrekanten både af journalisten og læseren. Journalisten bruger den til at opbygge og skrive teksten, så den bliver bedst mulig. Og læseren får glæde af nyhedstrekanten, fordi han eller hun kan danne sig et overblik og få en god fornemmelse af de vigtigste pointer.

Med et nymodens begreb er nyhedstrekanten altså en ren “win-win-situation”. Helt overordnet bidrager trekanten til, at teksten bliver bedre. Den bliver både nemmere at skrive for journalisten, og nemmere at læse for læseren.

Hvem bruger nyhedstrekanten?

Nyhedstrekanten bruges først og fremmest af journalister, men den kan sådan set bruges af alle, der gerne vil fortælle en historie godt. Den fungerer som et fortælleteknisk greb, der hjælper læseren med hurtigt at forstå og overskue tekstens vigtigste pointer.

Det er ikke kun artikler, som kan opbygges ved hjælp af nyhedstrekanten. Du kan fx også bruge den, når du skal opbygge en pressemeddelelse. Her skal du, på begrænset plads, formidle en nyhed på en fængende måde, der fanger mediernes interesse.

Det kan nyhedstrekanten gøre en del nemmere. Den gode pressemeddelelse vil som regel være opbygget efter nyhedstrekantens principper, og den vil være interessant for medierne, fordi den har en skarp vinkel og en god fortælleteknik.

Nyhedstrekanten er et ret simpelt greb, og den er ikke svær at forstå. Derfor kan du hurtigt lære at bruge den, uanset om du er journalistisk uddannet eller ej. For de fleste, som har med det skrevne ord – eller kommunikation i bredere forstand – at gøre, kan den være værdifuld at kende.

Modellen kan avanceres og raffineres efter behov. Som tidligere nævnt kan den inddeles i det antal felter, du mener er passende for dig og den specifikke opgave. Skal trekanten være helt simpel og nem at forstå, kan den inddeles i tre felter. Vil du gerne finpudse en smule, kan du inddele den i flere.

Hvor kan nyhedstrekanten bruges?

Nyhedstrekanten kan bruges i mange sammenhænge og mange steder. Det er én af de helt grundlæggende ting, man bliver undervist i, hvis man uddanner sig som journalist. Når man er blevet fortrolig med nyhedstrekanten, er man allerede godt klædt på til faget.

Men også i folkeskolen og på gymnasiet kan man støde på nyhedstrekanten som en del af pensum. Den hjælper eleverne med at forstå, hvordan nyheder er opbygget, og hvordan man kan læse og afkode artikler.

Det giver et godt indblik i, hvordan journalistiske medier virker og opererer. På den måde kan det også gøre eleverne i stand til at tænke kritisk og selvstændigt. Ofte vil man selv skulle forsøge sig med at bruge nyhedstrekanten i en skriftlig opgave.

Derfor opstod nyhedstrekanten

Der er forskellige teorier og myter om, hvordan og hvorfor nyhedstrekanten opstod. De kan være sjove at kende, og kan også sætte det journalistiske redskab i perspektiv. Derfor kan du læse nogle af dem her – så kan du selv afgøre, hvilken der virker mest plausibel.

Teori 1

Vi er midt i den amerikanske borgerkrig, og der er sabatoge på telegraflinjerne. Det betyder, at journalistens kommunikationskanal er meget ustabil, for man ved aldrig, hvor længe af gangen den er åben. Derfor begynder man altid at telegrafere det vigtigste først, så snart der er en åbning på kanalen. Hernæst kan man så fylde på med uddybning, detaljer og perspektiveringer.

Teori 2

Der er også en anden telegraf-teori: Den journalistiske nyhedstrekant opstod omkring 1845, da telegrafen var blevet opfundet. Det var en revolutionerende teknik, som tillod journalister at rapportere lynhurtigt fra felten. Der var bare den lille detalje, at det ikke var helt billigt at telegrafere.

Fordi teknikken var dyr – 1 amerikansk penny per ord – måtte man servere nyhederne kort og kontant. Man begyndte altså at prioritere de vigtigste pointer og udelade mindre vigtigt fyld, som kunne undværes.

Teori 3

For lang tid siden, da aviserne blev opsat af typografer, var det afgørende, at artiklerne havde den helt rigtige længde. Nyhedstrekanten blev således brugt som en smart skabelon, fordi typograferne altid kunne skære lidt i slutningen, hvis det var nødvendigt. Det vigtige var jo blevet sagt først i artiklen, så man kunne blot skære den til bagfra.

Teori 4

Vi er helt tilbage til år 490 før vor tidsregning. En budbringer løber fra Marathon-sletten til det centrale torv i Athen efter krigssejren over perserne. Det er meget varmt, og strækningen er på mere end 42 kilometer. Samtidig er budbringeren medtaget efter længere tids krigsførelse, og da han når frem til torvet, når han kun lige at stønne, “vi vandt”, inden han falder død om.

Hvad har denne teori så med nyhedstrekanten at gøre? Jo, den har at gøre med redskabets første og fornemmeste formål, nemlig at fortælle det væsentligste først. Budbringeren serverer hovedbudskabet som det første, og det er godt, for det er det eneste, han når at fremstamme, før han falder om.

Hvilken teori tror du mest på? Én af telegrafteorierne? Teori 3 om typograferne, der skærer i artiklerne bagfra? Eller teorien om budbringeren, der når at videregive den vigtigste pointe, før han falder død om? Det er helt op til dig.

Uanset hvilken teori, du køber ind på, vil du imidlertid bemærke, at historierne kredser om det samme. De handler nemlig om, hvordan man prioriterer i informationer, så det vigtigste altid fremgår klart og tydeligt i en nyhed eller en formidling.

Nyhedstrekanten og de online medier

Teorierne tager plads i en helt anden tid end vores, men nyhedstrekanten er skam stadig aktuel i dag. Faktisk vil vi vove at hævde, at den er mere aktuel, end den nogensinde har været før. I dag har vi nemlig ikke bare at gøre med de fysiske og trykte medier. Vi har også et enormt udvalg af online medier, som skal formidle nyheder til brugerne på nettet.

Journalister og skribenter, der skriver til online medier, kan i dén grad benytte nyhedstrekanten. Modellen fordrer, at du vinkler skarpt og prioriterer det mest spændende og fængende først. Det er en oplagt måde at skrive på, når det kommer til de online medier – og faktisk når du skal skrive en hvilken som helst form for online indhold.

Det er, fordi brugere på nettet generelt er utålmodige. I det hele taget er vi ikke de store læseheste på internettet, og hvis noget bliver for teksttungt, har vi tendens til at klikke os ud igen. Vi er nemlig hurtigt videre online, og vi vil have svar på vores spørgsmål så effektivt som muligt.

I dag bruger vi internettet til alt: Vi søger svar på vores spørgsmål, vi søger inspiration og information, vi researcher på produkter og brands, og vi køber og sælger ting. Internettet fortsætter – meget lig universet – i det uendelige, og vi har også uendelige muligheder.

Det gør os ret kræsne, og vi stiller os kun tilfreds med det bedste af det bedste. Det bedste er det, som hurtigt og effektivt tager os fra A til B. Det er det, der omgående giver os den information, vi leder efter. Derfor er nyhedstrekanten et oplagt redskab at bruge, hvis du skal producere indhold til de online kanaler.

Brug nyhedstrekanten til at skabe online indhold

Nyhedstrekanten er som bekendt en stor hjælp for læserne. Den gør nemlig teksten overskuelig, så man nemt kan kende forskel på hovedbudskab og detaljer. Den gør også læsningen effektiv, fordi man med det samme bliver bekendt med den vigtigste information.

Når vi snakker om online indhold, kan vi oversætte denne “læser-venlighed” til “brugervenlighed”. Brugervenlighed er ét af de mest afgørende kriterier, hvis du gerne vil skabe godt indhold på nettet. Hvis du gerne vil have succes med dine online nyheder, din hjemmeside, din blog, dine sociale medier, din online markedsføring eller noget helt sjette – ja, så skal dit indhold være brugervenligt.

Nyhedstrekanten er en stor hjælp i denne forbindelse, og den kan hjælpe dig med at gøre dit indhold mere brugervenligt. Du kan med fordel bruge den, når du skal bruge nyt indhold, og du kan også bruge den til at optimere det gamle. I online sammenhænge kan det have følgende fordele at benytte sig af nyhedstrekanten:

• Nyhedstrekanten gør dit indhold mere brugervenligt.
• Det gør det mindre teksttungt, fordi der er skåret ind til benet.
• Modellen hjælper brugeren til hurtigt at få svar på sit spørgsmål eller finde den information, som han eller hun søger.
• Brugeren får med det samme noget af værdi, når han eller hun klikker sig ind på siden. Allerede i overskriften finder vedkommende nemlig hovedbudskabet.
• Trekanten bidrager til, at brugeren kan navigere effektivt på nettet. Det er godt, fordi vi generelt er utålmodige online – vi vil have svar på vores spørgsmål med det samme, ellers klikker vi videre.
• Modellen gør indholdet mere fængende og spændende. Det er en hjælp, fordi vi generelt ikke er de store læseheste på nettet. Vi vil helst have teksten så kort, præcis og letlæselig som muligt.

Flere tips og tricks til dit online indhold

Nyhedstrekanten er generelt et super værktøj, hvis du gerne vil optimere dit online indhold eller skrive gode nyheder til nettet. Der vil være langt større sandsynlighed for, at du får succes med dit indhold, hvis du skriver det i henhold til modellen.

Har du fx hørt om SEO? De tre bogstaver står for Search Engine Optimization, og på dansk kalder vi det for søgemaskineoptimering. Det går ud på at optimere dit online indhold, så det lever op til søgemaskinernes kriterier. Når det gør det, kommer du højt op i søgemaskiner som Google, Yahoo og Bing – og hvis du gør det godt, kommer du øverst på side 1.

Her vil brugere og læsere være i stand til at finde dit indhold eller din nyhed og klikke sig ind på siden. Hvis den ligger på side 5, eller måske endda side 35, vil sandsynligheden for at nogen læser den være meget mindre. Som regel klikker vi nemlig ikke længere end til side 2 eller 3 i søgemaskinerne.

Vil du have succes med dit online indhold, er det altså afgørende, at du rangerer højt i søgemaskinerne. Og her kommer nyhedstrekanten dig til hjælp! Brugervenlighed er nemlig ét af de mest afgørende af søgemaskinernes kriterier. Fordi nyhedstrekanten hjælper dig til at skabe mere brugervenligt indhold, vil den som oftest forbedre din SEO og dine placeringer i søgemaskinerne.

Nedenfor får du en håndfuld andre tips til at gøre dit indhold mere brugervenligt. Du kan med fordel bruge dem til at skrive online nyheder, som brugerne vil have lyst til at læse. Læs med her og bliv klogere:

• Bryd teksten op i korte afsnit. 5 linjer i et afsnit er rigeligt. Det gør nyheden langt mere læsbar og appetitlig. Det er også en fordel på mobilen, hvor passager hurtigt kan blive meget lange på grund af den mindre skærm.
• Du kan også bryde teksten op med billeder og overskrifter. På internettet er en overskrift for meget bedre end én for lidt. Overskrifterne hjælper læserne med at forstå, hvad afsnittet handler om. Her kan du med fordel tænke på nyhedstrekanten, så hver overskrift præsenterer afsnittets hovedbudskab.
• Sørg for at give læseren noget af værdi. Tænk på, hvad han eller hun ledte efter, da de klikkede sig ind på din nyhed. Forsyn dem med den information, de leder efter, og giv dem svar på de spørgsmål, de måtte have.

Brug nyhedstrekanten allerede i dag

Du er nu kommet hele vejen rundt om nyhedstrekanten og har fået en god idé om, hvad den er for en størrelse. Du kan begynde at bruge den allerede i dag, hvis du skal skrive en nyhed eller en pressemeddelelse, eller hvis du bare har brug for et godt, fortælleteknisk greb.

Er du i tvivl om noget, kan du altid vende tilbage til denne artikel og finde svaret under den rette overskrift. Den vigtigste pointe, du kan tage med dig, er imidlertid, at den gode nyhed fremlægger sit hovedbudskab klart og tydeligt. Fremfor at fedte med det og gemme det til sidst, skal hovedpointen på bordet fra start – og gerne allerede i overskriften.

Det er i dag mere vigtigt end nogensinde før. Den digitale udvikling har gjort, at vi læser rigtig mange nyheder på nettet. Her er vi utålmodige i en helt anden grad, end når vi læser trykte medier, og derfor er effektiv formidling mere aktuelt end nogensinde.